Power Hour – Konceptet

Power Hour er et tilbud FLOWMTB tilbyder i vinterhalvåret, med varighed på 1 time og med 1 teknik som fokus. Ideen til Power Hour startede, da jeg havde en del undervisning sidste vinter på 3-8 timer ude i den ellers så flotte danske natur, en ting der dog gjorde det knap på fedt var det kolde vejr. Det er bare ikke fedt at stå og fryse i 3 timer. Derfor konceptet Power Hour. Når det er koldt og vådt i 3-4 måneder om året i Danmark skal ens cykling da ikke stå stille. Det er faktisk på denne årstid, hvor du kan få din cykling op på et andet niveau. Tænk på landevejsrytteren eller XC race ryttere som Annika Langvad og Simon Andreassen, de ligger rigtig mange timer på deres cykel hen over vinteren for, at ligge en base til næste års konkurrerer. Med 1 times teknik træning med instruktion flere gange hen over vinteren bygger du altså basen/fundamentet for den kommende sæson, hvor sporerne er tørre og himlen er blå.

Kogt ned er det altså maks læring på kort tid, der hjælper din cykling i den kolde tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *