FLOW AIR – MERE VILDHED PÅ MTB SPORET

FLOW AIR er for dig der gerne vil køre mere aktivt på MTB sporet. Hop, drop bliver en leg og tekniske opkørsler flyver du op af efter kurset!

Kurset har en naturlig progression fra at starte med wheelies, hvorefter vi vil arbejde med bunnyhop efterfølgende. Wheelies er guld værd at kunne om det går op af, ned af eller sporet er fladt. Det er desuden en god forøvelse for at lære manuals. Der vil blive gennemgået forskellige øvelser vedrørende wheelie, hvorefter vi begynder med bunnyhops. Bunnyhops er bygget op af to dele; forhjulsløft og baghjulsløft der i en flydende bevægelse udgør bunnyhoppet. Bunnyhops og herunder manuals, er meget nyttige på MTB sporet på flade sektioner og nedkørseler samt hop og drop. Fun factoren ryger i vejret, når bunnyhoppet begynder at sidde regelmæssigt. For at få ensartethed i bunnyhoppet, vil der blive gennemgået flere øvelser med forhjulsløft samt baghjulsløft, passende til dit niveau.

Jeg fejlretter individuelt løbende fra kursets start, således at du får maksimalt ud af kurset.

Du lærer:

  • Wheelie
  • Forhjulsløft
  • Baghjulsløft
  • Bunnyhop
  • MERE VILDHED

Det praktiske:

  • Dato // d. 21/1 – 2018
  • Lokation // Hammer Bakker rute start – Se Singlertracker App
  • Varighed // 2 timer / Kl. 10-12
  • Pris // 400kr
  • Tilmelding // MobilePay: 41 13 14 13 / skriv: FLOW AIR
  • Deltagerantal // Maks. 8 pers.
  • Ved færre end 3 tilmeldte eller ringe vejr rykkes/aflyses kurset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *