I 2014 var jeg på MTB sæson rundt i Europa med Frederik Leth og Jeppe Bob Bertelsen, hvor vi blandt andet lagde vejen forbi iXS European Cup´en i Les Deux Alpes i Frankring, et stenkast fra Alpe d´Heuz. L2A er måske mest kendt for sin skisport om vinteren, men har også aldeles fede MTB spor at tilbyde i sommermånederne. Der bliver blandt andet kørt Mountain Of Hell, hvor man starter på gletcheren og kører 25km og 2500hm ned af bjerget.
Ruten der var på dagsordnen til iXS cuppen var 2700m lang og havde et flad på 700hm. Hvilket må siges, at være en god hældning ift. mange af de andre iXS cups og sporene herhjemme i Danmark 😉 Jeg endte med at køre en 55. plads i finalen, i et felt fyldt med World Cup ryttere. Sporet starter ret åbent med nogle store sving og hop, hvor selvtilliden kommer på prøve med roadgaps og høj fart. Her er position og det at se frem i sporet en ret vigtig faktor, da farten nogle steder runder godt 50 km/t.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Altan flydt med cykler og vasketøj.
Dernæst falder ruten ind i en slugt, der indledes med en vild offcamber sektion, med en slags “hop on/off” ting hvorfor efter sporet slår til højre. Her skal selvtilliden og bremseteknikken samt fart-afsteminingen være på plads! Dette glæder faktisk ret meget af sporet, da det er så stejlt. Hvis man bremser hele vejen ned, kommer man for det første ingen steder, men for det næste kramper ens fingere og underarme helt op. Dette resulterer i at man kører mere stift og med et højt tyngdepunkt = styrt kommer til at ske. Derfor er det essentielt at man finder bremse punkter og forsøger at få optimalt greb i jorden ved at vægte cyklen under opbremsning. Ligeledes kan linje valg på midter sektionen af sporet spille en stor rolle.
Ved omkring 1:18 og frem, ville jeg med fordel kunne have åbnet svingene mere op, hvilket ville have resulteret i en mere flydende kørsel samt mindre behov for at bremse hårdt for at komme rundt i svingene. Her kan man altså tale om, linke sektioner sammen for at skabe mere flow 🙂
Efter man er kommet ud af slugten kommer farten igen op, da der skal være fart til et par stepdowns på +-10 meter, hvorefter et hop der ligner en væg på omkring 15 meter skal forceres. Når man skal køre så store hop, spiller position (Grundpostion/Ready Position) en kæmpe rolle. For meget bagvægt og cyklen kan “loope ud” og du laver en fed backflip eller du ryger ud over styrt, hvis rebounden er sat for hurtigt eller forhjulet ikke følger vinklen på afsættet. Efter et fedt hop, er det en spurt til mål, med et par sving og hop på vejen.
Slutteligt vil jeg tilføje, at jeg skulle have et par ture ned af sporet før jeg rigtig følte mig hjemme på det. Det er helt vildt intimiderende og grænseoverskridende, at skulle køre løb på noget man ikke er helt komfortabel på. Jeg kan huske der skulle arbejdes med det mentale aspekt i at køre på så smalt et spor med høj fart + den første træningsdag var det helt mudret, hvilket ikke gjorde det lettere 🙂 Der var dog ikke andet end at sætte sig i liften og køre nogle runs på det, stoppe op engang i mellem og se på hvad andre gør samt fokusere på sektioner for at få noget flow på sporet.
Indtil næste gang – nyd filmen og kom ud og cykel 🙂