Dette indlæg om MTB Spor er fra nok et af verdens mest kendte og kørte mountainbike spor. Sporet der er tale om er den kendte A-Line i Whistler Bike Park i British Columbia, Canada. Ruten må siges at være en must ride i parken – jeg tror næsten alle der har været i Whistler Bike Park har kørt én gang ned af det. I 2015 var jeg på sæson (3,5 mdr) i Whistler for, at køre på cykel. A-line var et af de faste opvarmningsspor når en ny dag i parken skulle starte.
Sporet har gradueringen sort, da hastigheden er høj og intensiteten også må siges at være høj. Dette skyldes at der er kasse hop hele vejen ned at sporet. Disse hop varierer i højde og længde – alt fra 2m til 10-12m lange hop. Det sporet (trailbuilderne) har gjort godt er den naturlige progression der er indbygget i sporet. Med dette menes, at hvis du tager det første hop og kommer fint over, er chancen for at du kommer over det næste hop også ret stor, da man generer fart. Dette gælder hele sporet, altså at hoppene gradvis bliver større, jo længere man kommer på sporet. Hele parken bygger egentlig på denne filosofi – at sporene starter let, hvorefter sporet stiger lidt i sværhedsgrad. Dette betyder at hvis man kan køre A-line godt, kan man nok også godt køre Dirt Merchant, som også er et hop spor, af lidt højere sværhedsgrad.
Denne naturlige progression i spor og spor-netværk er helt klart noget der mangler i Europa. Det er dog blevet bedre med årene, men hvis du skal køre de bedste spor, er British Columbia svær at overse.
En whip fra et af de større hop på A-Line på omkring 10 meter.
Rent køreteknisk skal ens position (grundposition/attackposition) være på plads, da man ikke vil køre med for meget for eller bag vægt, når de store hop skal forceres. Grunden for dette er, at hvis du er i ubalance på indkørslen/afsættet er chancen for du er i ubalance i luften også ret stor. Dernæst er det en fed ting, at kunne gøre sig tung og let på cyklen og have en idé om hvordan ens cykel er vægtet i luften. Grunden til at dette er en god ide at kunne er, at når man som rytter er på et afsæt vil G-krafterne naturligt komprimere cyklens affjedring og dermed vil denne kraft også forsøge at trykke dig sammen. Dette kan man lige så godt udnytte, da det skaber løft i cyklen, når for og baghjul forlader afsættet. Dette er altså forudsætningen for at man kommer fint over hoppet. Det nytter dog ikke noget at være tung hele vejen op af afsættet. Når du nærmer dig toppen af afsættet, vil cyklen naturligt begynde at lettet fra jorden, hvilket også betyder at du skal begynde at gøre dig let. Essentielt for at få et vellykket hop er at forhjulet følger vinklen på afsættet således hjulene skaber en fin bue i luften fra afsæt til landing. Hvis forhjulet ikke følger vinklen på afsættet, bryder man denne bue og dermed er der risiko for at ryge over styret eller lave en fed backflip. Dette sker dog kun, hvis man ikke er neutralt af-vægtet på afsættet.
Altså hvis der er to ting du skal kunne for, at køre A-line eller lignende spor, skal du have en god position og være i stand til at vægte og af-vægte din cykel. Dette er de to fundamentale ting du skal kunne, hvor der også er en del underlæggende teknikker, som dog også skal følge med.
Sidst men ikke mindst skal troen på at kunne køre sporet også være til stede. En god måde at udvikle denne tro på sig selv og sine evner på hop, er at starte småt og forsøge sig på større hop, når de små føles komfortable. Forudsat at ens basisteknikker, som forhjulsløft og baghjulsløft samt bunnyhop er nogenlunde vante. Her er det at pumpe rollers og manuale roller gode forøvelser til at lære at flyve hele vejen over hop. Hvis du vil blive bedre til ovenstående teknikker så kig HER 🙂
En lille disclaimer: det er en film fra et cykelløb under Crankworx festivalen, så jeg kører lidt hurtigere end man normalt ville køre sporet. Jeg blev desuden nummer 29 blandt verdens eliten til dette løb 🙂