Summertime Shred på MTB sporet i Hammer Bakker, Nordjylland

Rahbek Media og jeg brugte en dag på at filme på det fede spor i Hammer Bakker. Videoen er en del af en mini-serie omkring de nærliggende mountainbike spor ved Aalborg. Dette er den første video.

 

 

MTB sporet i Hammer Bakker er min hjemmebane og et af de fem MTB spor, der ligger omkring Aalborg. Udover at køre en tur på mountainbike sporet i Hammer Bakker for sjovs skyld, bruger jeg det også i min undervisning. Grunden til jeg bruger sporet i min undervisning, er blandt andet at det konstant opdateres med nye featueres og sektioner. Desuden er der flere gode grusveje til at øve MTB teknik øvelser på, inden jeg normalt tager ud på sporet, under et kursus.

 

Det er klart det mest vedligeholdte mountainbike spor omkring Aalborg og brugbart store dele af året. Udover de nye udfordringer Trailbuilders9000 bygger er der alt fra fede sving til hop og drops, som gør det at undervise på det dejligt. En af de nyeste tilføjelser er en rigtig god opkørsel på startloopet. Det er nu ikke fordi jeg er synderligt vild med opkørsler, men når de er bygget godt, kan de være en fornøjelse at køre.

 

Jeg håber videoen kan inspirere dig, til en tur til Hammer Bakker, hvis du ikke har været det endnu 🙂  Du skal desuden også være meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have en guidet tur krydret med lidt teknik træning på Hammer Bakker sporet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.